Forskellen på komfortventilation og procesventilation

ANNONCE: På enhver arbejdsplads er et sundt indeklima vigtigt.

Der skelnes dog mellem komfortventilation og procesventilation. Komfortventilation handler om at skabe et behageligt klima i forhold til udskiftning af luft, temperatur og eventuelt den relative luftfugtighed. Procesventilation handler om at skabe et sikkert arbejdsmiljø. Der skelnes mellem de to former for ventilation, fordi der foreligger andre og strengere krav til en virksomhed med behov for procesventilation. Virksomheder inden for metal-, mineral- og plastindustri har på den måde et større behov og ansvar for at sørge for det optimale ventilationssystem.

 

Hvorfor er procesventilation vigtigt?

Først og fremmest er procesventilation vigtigt, fordi det er en afgørende faktor for et sundt og godt arbejdsmiljø inden for al industri. Procesventilation sørger for at rense luften for eksempelvis gasser og støvpartikler, når der arbejdes i et lukket rum. God ventilation sikrer ren og frisk luft på arbejdspladsen, og det fører beviseligt til højere arbejdsglæde og produktivitet. Der er udført flere danske forsøg, både på arbejdspladser og i offentlige institutioner, der viser, at et optimalt indeklima betyder færre sygedage og højere effektivitet blandt medarbejdere. I de fleste industrier handler det dog ikke kun om et behageligt indeklima, det handler i høj grad om at passe på medarbejdernes helbred. Ordentlig procesventilation er især vigtigt, hvis man arbejder i et laboratorium. Inden for den kemiske industri er det afgørende at have et effektivt ventilationssystem, der beskytter mod forureninger som støv, varme, dampe, gasser og røg.

 

Flere fordele ved ordentlig ventilation

Det er ikke kun godt for laboranter og andre ansatte på laboratorier, at der bliver investeret i procesventilation. For den enkelte arbejdsplads kan det også føre til store besparelser i energi og derved penge. På et laboratorium uden god procesventilation, vil omkostningerne for anden udluftning og varmeforbrug stige. Det samme vil antallet af sygedage pr. medarbejder, hvis indeklimaet ikke er godt nok. Ved at sørge for en optimeret procesventilation er der altså ressourcer at hente i kraft af højere trivsel og effektivitet blandt medarbejdere. Det er dog ikke kun derfor, at procesventilering er godt at have, der foreligger nemlig fra Bygningsstyrelsens side strenge krav til procesventilation på universiteternes laboratorier. Det anslås også fra Bygningsstyrelsen at op mod 40% af det samlede elforbrug i rundt på universiteternes laboratorier bruges på ventilation. Procesenergiforbruget er altså enormt på de fleste universiteter, og indhenter man et tilbud på et stabilt og effektivt ventilationssystem, er der potentiale for at reducere det samlede elforbrug ganske betydeligt.

4/3 2019