Hedensted godkender andelsejede fjernvarmeløsninger baseret på termonetNu overvejer de to nye andelsselskaber i Hjortsvang og Rårup at lave et formelt samarbejde, som kan lette både udbud, etablering anlæggene og den efterfølgende drift.

Hedensted godkender andelsejede fjernvarmeløsninger baseret på termonet

To landsbyer i Hedensted har fået godkendt fjernvarmeløsninger baseret på termonet efter bestemmelserne i varmeforsyningsloven. Det betyder, at de to landsbyer nu kan igangsætte processen med at søge billig finansiering til anlæggene

De to nye godkendelser er en god nyhed for borgerne i de to landsbyer, men også for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i landområderne generelt, fordi der er tale om et afgørende nybrud på vejen mod, at flere landsbyer i Danmark kan få etableret en fælles, grøn varmeløsning.

Det glæder Hedensted-borgmester Ole Vind (V):

- At vi er kommet så langt skyldes først og fremmest et stort lokalt engagement og et godt samarbejde om at få udformet de konkrete projektforslag.

- Det har været med til at give de nystiftede andelsselskaber og lokalsamfundene et klart billede af, hvad en løsning med termonet indebærer, så man lokalt kan træffe en beslutning om varmeløsninger på et oplyst grundlag.

Næste skridt bliver, at de to nye andelsselskaber i Hjortsvang og Rårup skal sikre den nødvendige opbakning og finansiering til anlæggene.

Drevet af lokale ildsjæle
I Hjortsvang, en landsby med omkring 110 indbyggere, er der langt til de traditionelle fjernvarmeværker.

Derfor satte en lokal gruppe sig til at undersøge mulighederne for en fælles varmeforsyning, da priserne på olie, gas og træpiller steg voldsomt i forbindelse med Ruslands invasion af Ukraine.

- Vi har vendt flere forskellige alternativer, også individuelle varmepumper.

- Men vores beregninger, undersøgelser og dialog med både kommunen og eksterne eksperter viser, at en fælles løsning med termonet er den rigtige, fremtidssikrede løsning.

- Især fordi det nu bliver muligt at søge en kommunegaranti, der kan give os attraktive finansieringsmuligheder, forklarer formand for Hjortsvang Fællesvarme Jørn Eskildsen

I Hjortsvang er det forhåbningen, at ca. 75 husstande bliver tilmeldt det kommende projekt.

En tilsvarende tilslutning er målet lidt længere østpå i Rårup, som ligger i landlige omgivelser midt på Juelsmindehalvøen

Også her er man kommet gennem nåleøjet efter en længere analyse af mulighederne og efterfølgende projektmodning.

Det vækker begejstring hos Halldór Ómarsson, som er formand i Rårup Fællesvarme A.m.b.a.

- Der er flere ting, som skal gå op i en højere enhed, for en ting er jo finansiering og den forventede driftsøkonomi, noget andet er de praktiske forhold, når man skal etablere et jordvarmeanlæg i den her skala.

- Det har taget tid at få det hele på plads, og der udestår fortsat et stort arbejde, men vi glæder os over, at vi er kommet et stort skridt tættere på at få sikker og forudsigelig varmeforsyning til vores område.

Et billigere og grønt alternativ
Beregninger af projekterne viser, at termonet koster ca. det halve af, hvad det ville koste at etablere traditionel fjernvarme i områderne, og det er også en billigere løsning end individuelle varmepumper.

Det forklarer Anders Reuss, der er ingeniør og varmeplanlægger i Hedensted Kommune.

- Selvom det er komplekst at etablere og drive et varmefællesskab, så kan det godt betale sig. Både for miljøet, samfundsøkonomien og for den enkelte husejer, især når vi ser på den lange bane.

- Samtidig er termonet en gennemprøvet teknologi, som har vist sit værd både herhjemme og i udlandet.

- Vi er sikre på, at det bliver en gevinst for lokalsamfundene, som måske kan etablere et samarbejde med eksisterende fjernvarmeselskaber eller med hinanden for at udveksle erfaringer og gøre det administrative arbejdere lettere

Netop derfor overvejer de to nye andelsselskaber i Hjortsvang og Rårup at lave et formelt samarbejde, som kan lette både udbud, etablering anlæggene og den efterfølgende drift.

Om termonettet

Projektet i Hjortsvang forventes i første omgang at komme til at omfatte ca. 75 husstande, mens der i Rårup forventes at blive koblet ca. 190 husstande på anlægget.

Beregninger viser, at den enkelte husejer vil spare ca. 3000-4000 kr. årligt i forhold til, hvis der vælges en individuel varmepumpe.

Termonet vil ofte også være billigere end gas- og oliefyr, samlet set, og er mindre sårbare over for udsving i energipriserne.

På den måde er det en fremtidssikret og grøn energiform, fordi fossile brændstoffer samtidig udfases.

Hedensted Kommune og de to lokalområder har arbejdet tæt sammen om etableringen af de to varmeforsyningsselskaber ligesom Hedensted Kommune har medfinansieret indkøb af ekstern rådgivning til udformning af de to projekter, der nu er godkendt, som de første af sin slags i Danmark.

En godkendelse i regi af varmeforsyningsloven muliggør, at projekterne kan medfinansieres gennem eksempelvis KommuneKredit med afsæt i en garantistillelse for lånet fra Hedensted Kommune.

Andelsselskaberne i Hjortsvang og Rårup skal derfor ansøge kommunen om garantistillelse, inden den endelige finansiering kan søges i f.eks. KommuneKredit.

Et termonet er et forsyningsnet, som i praksis fungerer som et stort jordvarmeanlæg, hvor såkaldt brine bestående af vand tilsat ethanol cirkulerer i ledninger under jorden og herefter transporteres forbi en jordvarmpumpe, som udnytter varmen fra den opvarmede væske til at producere varmt brugsvand og varme i husene.

Temperaturen i et termonet muliggør også aktiv køling med varmepumpe eller passiv køling uden brug af varmepumpe.

-dc

4/3 2024
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående