Lad det blive grønnere Den cirkulære bygning i seks etager er tegnet af arkitektfirmaet Lundgård & Tranberg.

Lad det blive grønnere

390 beboere på Tietgenkollegiet i København kan se frem til mere energivenlige rammer. Over de næste fire år installeres der bl.a. grønt tag, solceller og mere miljøvenligt inventar

Tietgenkollegiet vil i de kommende fem år gennemføre en række tiltag, der skal fremtidssikre kollegiet, bl.a. energirenovering af varme- og strømforsyningen, omlægning til energirigtige løsninger og etablering af grønne uderum til beboerne. 

Projektet støttes af Nordea-fonden med 100 mio. kr. og gennemføres i perioden 2026-2030.

I 2006 flyttede de første beboere ind på Tietgenkollegiet. Nordea-fonden, som stod bag byggeriet, formulerede dengang, at den ønskede sig et fremtidens kollegium. En bygning, der i udtryk og funktion ville have høj relevans lang tid fremover.

I dag danner kollegiet ramme om livet for de 390 beboere og understøtter med sin arkitektur hverdagens fællesskaber på køkkenerne og oplevelsen af høj boligkvalitet for den enkelte. Bygningen fungerer med andre ord, som den er tænkt og tegnet til.

I 2006 var det imidlertid begrænset, hvad der blev tænkt ind af grønne løsninger. Det ønsker Fonden Tietgenkollegiet, der ejer bygningen, at rette op på, så nutidens grønne standarder imødekommes, samtidig med at bygningen driftsoptimeres og sikres til fremtidige beboere.

Projektet omfatter mange forskellige delelementer.

Bl.a. afsøger Tietgenkollegiet netop nu mulighederne for at supplere med geotermisk energiforsyning. 

Desuden udskiftes kollegiets tag for at sikre bygningen mod nedsivning af vand – en manøvre, der er gunstig for samtidig at etablere solceller, tilplante med det miljørigtige sedum og opdatere ventilationssystemet. 

Indvendigt skiftes bl.a. lamper og låse til mere energirigtige løsninger, ligesom alle elevatorer opdateres. Endelig forbedres landskabet omkring kollegiet med fokus på biodiversitet og grønne opholdsrum til beboerne.

Tietgenkollegiets efor, Henrik Tvarnø, glæder sig over muligheden for at opnå en klar grøn profil for Tietgenkollegiet:

- Det er meget flot, at Nordea-fonden vælger at støtte os så massivt i denne vigtige bestræbelse, som vores beboere helhjertet bakker op om. 

- Og vi vil anstrenge os for at leve op til alle de mål, der nu er sat. Samtidig vil vi fastholde det arkitektoniske udtryk, fordi bygningen er så prægnant og enestående. Så målet er, at man om fem år ikke skal kunne se alt, hvad vi har gjort, men at det bare virker.

Hos Nordea-fonden er der stor opbakning til renoveringsindsatsen, som skal være med til at fremtidssikre den ikoniske bygning. Christine Paludan-Müller, uddelingschef i Nordea-fonden, siger:

- Tietgenkollegiet er en fantastisk bygning med stor arkitektonisk kvalitet; et sted, hvor studerende skaber nye og blivende fællesskaber sammen – i værksteder, køkkener og gennem de mange traditioner, der er opbygget gennem årene. Sådan skal det også være i fremtiden. 

- Men kvalitet forpligter, og derfor er vi i Nordea-fonden glade for, at vi kan tage ansvar og bidrage økonomisk til renoveringsarbejdet, så kollegiet også i fremtiden kan forblive et populært og eftertragtet hjem for studerende fra hele landet.

Renoveringsprojekterne forventes gennemført i årene 2026-2030. I hele perioden samarbejdes der med beboerne for at sikre, at arbejdet foregår med størst mulig respekt for deres hverdag som studerende.

-dc

24/3 2026
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående