arkivfoto

Økonomiske fordele ved at snyde med byggeaffald

De mange historier i medierne om ulovlig deponering af byggeaffald, ikke mindst asbest, får nu Enhedslisten til at stille et beslutningsforslag i Folketinget

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Forslaget pålægger regeringen inden udgangen af 2025 at gennemføre en gennemgang af den relevante lovgivning og nuværende praksis på området.

Formålet med beslutningsforslaget er at ”forbedre kontrollen med håndtering af forurenet og potentielt forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter”.

Skandalesager
Enhedslisten henviser i bemærkningerne til forslaget til blandt andet TV2-dokumentaren ”Den Sorte Svane”.

Men også andre eksempler har vist, hvor nemt det er at omgå reglerne og tjene penge på flytning og deponering af forurenet jord og andet affald fra bygge- og anlægsprojekter:

- Siden er den ene skandalesag efter den anden om håndtering af jord dukket op i medierne. De mange sager viser, at der er et stort behov for at stramme op på håndteringen af overskudsjord, noterer Enhedslisten.

Kontrol besværtliggøres
Behovet for at komme af med overskudsjord fra byggerier og anlægsarbejder er stort, og det drejer sig på landsplan om millioner af kubikmeter:

- Det er dyrt at komme af med overskudsjord. Det giver et klart, økonomisk incitament til at ”snyde på vægten” hvilket der desværre har været en række eksempler på det seneste år.

- Myndighedernes kontrol besværliggøres blandt andet af, at jorden transporteres på kryds og tværs af kommunegrænser, at jordaktører selv kan udføre prøvetagning, og at kommunerne har begrænset adgang til at kontrollere jordens forureningshistorik og analyseresultater, hedder det videre.

Svindel med analyser
Morsø Kommune gav eksempelvis i første omgang en lokal virksomhed afslag på at modtage forurenet jord, der oprindelig stammede fra Københavns Kommune.

Efterfølgende fik virksomheden Scanfield i Køge Kommune lavet nye jordanalyser, som viste, at jorden var mindre forurenet end tidligere angivet, hvorefter kommunen gav tilladelse til at modtage jorden.

Da den modtagende virksomhed senere fik jorden analyseret, viste det sig, at 95 procent af jordprøverne overskred miljøgodkendelsen fra kommunen.

Tvivlsom jordforbedring
Et andet problem er, at en del af overskudsjorden ender som såkaldt ”jordforbedring” af landbrugsarealer, fordi det er en væsentlig billigere løsning end deponering på et kontrolleret og miljøgodkendt depot:

- Efterspørgslen på billigt at komme af med jord medfører en god mulighed for en betydelig ekstra indtjening for jordejeren, forklarer Enhedslisten

Sagerne viser, hvor nemt det er for jordaktører og jordejere at tjene store penge på deponering af overskudsjord på landbrugsjord – i nogle tilfælde i indvindingsområder for drikkevand – under dække af at udføre jordforbedring.

Mange millioner ton overskudsjorde
Konsulentfirmaet Niras har foretaget en undersøgelse for Region Hovedstaden og Region Sjælland, hvor det fremgår, at der bliver anmeldt 7,5-10 millioner ton jord pr. år alene i de to regioner.

Det svarer cirka 300.000 lastbiler pr. år med lidt over 30 ton jord på hver:

- Det er imidlertid, som reglerne er i dag, ikke alt jord, der skal anmeldes. Man må derfor regne med, at der også er et stort mørketal.

- Alene i Københavns Kommune opgraves der årligt 3,2-3,8 millioner ton jord i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter, forklarer Enhedslisten.

En lang række krav
Den styrkede kontrol med håndtering af jord skal blandt andet gælde:

- Krav om, at overskudsjord håndteres og deponeres på lokaliteten for jordens oprindelse.

– En gennemgang af reglerne for håndtering af jord for at gøre det nemmere at genanvende den opgravede jord, hvor det er opgravet.

– Bygherre skal betale direkte til jordhåndteringsanlægget.

– Overskudsjord må ikke deponeres oven på eksisterende eller planlagte områder for indvinding af drikkevand.

– Kun godkendte anlæg i henhold til Miljøbeskyttelsesloven kan modtage overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter.

– Anmelde- og analysekrav skal fremover gælde overalt i landet, og anmeldelse skal ske til de miljøgodkendte anlæg for modtagelse af jord og den region, hvor et sådant anlæg ligger.

– Autorisationsordning for alle aktører i jordhåndteringssager.

– Skærpede lovkrav til prøvetagning af jord, fysiske tilsyn og stikprøvekontrol.

– Gennemgang af jordflytningsbekendtgørelsen for at se, om der er behov for at tilføje relevante analyseparametre (f.eks. PFAS, pesticider og deres nedbrydningsstoffer). Alt efter jordens oprindelse, og om der skal strammes op på reglerne for klassificering af jord, prøvetagning, transport og bortskaffelse og endeligt tilsyn og kontrol.

– Større gennemsigtighed og adgang til oplysninger for de relevante myndigheder. – Et stop for al import af forurenet jord fra udlandet til nyttiggørelse og af byggeaffald, som ikke direkte kan genanvendes, eller som indeholder miljøfarlige stoffer.

– Analyse af fordele og ulemper ved at lade miljøtilsynet med forurenet jord overgå til regionerne eller staten.