Hvornår må VVS-arbejdet være gør-det-selv, og hvornår må det ikke?
ANNONCE: Det er vigtigt at have styr på reglementet, når der udføres arbejde i boligens dyreste rum – både som håndværker og som privatperson.
I Danmark findes der meget klare regler for, hvilke projekter man som privatperson selv må kaste sig ud i, og hvilke der skal overlades trygt i de professionelles hænder. Dette skyldes, at når der arbejdes med blandt andet el, gas-, vand-, og kloak ønskes der at kunne sikres en høj sikkerhed, og garanti for at arbejdet er udført korrekt. Er der fejl i en installation, kan det medføre store materielle skader på husets fundament, indbo eller i værste tilfælde også medføre personskade.
Hvilket VVS-arbejde skal der autorisation til?
Der findes et par huskeregler, som man kan have i baghovedet, når man skal vurdere, om en opgave kræver professionel autorisation fra en VVS-fagmand. Det kræver blandt andet professionelle VVS-installatører at udføre følgende opgaver:
- Etablering af nye vvs-installationer. Skal der trækkes nye VVS-installationer i hjemmet, kræves det at det bliver udført af en VVS-installatør med autorisation.
- Ændringer af allerede eksisterende installationer, skal ske med autorisation. Der må ikke selv udføres ændringer i eksisterende installationer - dette gælder både el-, vand- og varme.
- Kloak og afløbsarbejde skal udføres af professionelle VVS-installatører. Reglen om kloak arbejde er helt klar: du må ikke selv udføre nogen form for arbejde, som tilknyttes det centrale kloaksystem, uden autorisation. Derimod må du gerne selv etablere faskiner eller lignende, for at lede grundvandet væk fra huset.
- Gas-installationer. Du må ikke udføre arbejde med gas uden autorisation.
Ovenstående giver et indblik i, hvilke VVS-opgaver der kræver autorisation, og hvilke du selv må kaste dig ud i. Generelt gælder det dog, at du altid skal orientere dig i forhold til gældende lovgivning, inden du begiver dig i kast med et projekt. Kontakt en VVS installatør med autorisation hvis du er i tvivl, så er du hele tiden på den rigtige side af loven.