Ny varmtvandsbeholder klarer ekstrem kuldeMed sit firkantede, neutrale design og hvide fronter er den nye pumpe nemt at integrere den i de fleste hjem, udhuse eller garager

Ny varmtvandsbeholder klarer ekstrem kulde

Ny varmtvandsbeholder fra Panasonic tilsluttes nemt en varmepumpe og garanterer varmt vand i hanerne og opvarmning af hjemmet - selv ved ekstrem kulde.

Panasonics nye varmtvandsbeholder, PAW-TD20B8E3-NDS, er specialudviklet til Panasonics luft-til-vand-varmepumperne i Aquarea Bi-Bloc og Mono-Bloc serierne.

Ved at kombinere varmtvandsbeholderen med en Aquarea-varmepumpe kan man nemt og enkelt skabe et højeffektivt og energibesparende varmepumpesystem, der på én og samme tid sikrer effektiv opvarmning i hjemmet og varmt vand i hanerne - selv når temperaturerne er langt under frysepunktet.

- Den nye varmtvandsbeholder har en ekstra stor kapacitet og en særlig isolering, der gør det muligt at opvarme vand og holde det varmt på en energieffektiv måde. Beholderen skal vedligeholdes én gang årligt, til gengæld vil den holde livet ud, siger Ed Wilkes, Country Manager Panasonic Appliances Air Conditioning Europe.

Til hjem, udhus eller garage
Varmtvandsbeholderens DHW-cylindere i rustfrit stål garanterer en robust løsning med lang levetid, og polyuretan-isoleringen sikrer, at beholderen har et minimalt tab af varme, uanset om den installeres i hjemmet, udhuset eller garagen. De store varmeflader i varmtvandsbeholderen giver hurtig og effektiv opvarmning af vand til hanerne og gør det både billigere og grønnere at opvarme hjemmet.

Nem installation
Varmtvandsbeholderen er designet med særligt fokus på nem installation og enkel vedligeholdelse. Den nemme og hurtige installation sikres ved, at beholderen leveres med en færdigmonteret trevejsventil og A-klassepumpe. Med sit firkantede, neutrale design og hvide fronter er det nemt at integrere den i de fleste hjem, udhuse eller garager. Sammen med en Aquarea luft-til-vand-varmepumpe får man en energibesparende løsning, der har en brancheførende ydeevne, enkel installation og lave driftsudgifter. Varmtvandsbeholderen fås med en kapacitet fra 3kW og op til 16kW og er særlig velegnet ved renoverings- eller nybyggeriprojekter.

Varmtvandsbeholderen bør tjekkes én gang årligt, og vedligeholdelsen er nemt tilgængelig gennem en låge i frontpanelet, hvorfra der er adgang til pumpe, ventil, strømforsyning og varmelegemet, mens alle tilslutninger kan nås fra toppen af beholderen.

-jhn

20/1 2014