Grønt gennembrud med nyt solcelleanlæg i Farum

Grønt gennembrud med nyt solcelleanlæg i Farum

Furesø Kommune har netop indviet et banebrydende solcelleanlæg på ikke mindre end 1.968 kvadratmeter ved Stavnsholtskolen i Farum

Sidste uge blev et historisk kapitel skrevet i den grønne omstilling, da Furesø Kommune indviede et banebrydende solcelleanlæg på Stavnsholtskolen i Farum. Med sine imponerende 1.968 kvadratmeter solpaneler markerer anlægget det første skridt mod en CO2-neutral fremtid og viser vejen for andre kommuner i Danmark.

Efter mere end et årti uden nye kommunale solcelleanlæg, har Furesø Kommune nu trodset politiske og bureaukratiske udfordringer for at opfylde sine klimamål og levere vedvarende energi til borgerne.

Solcelleanlægget på Stavnsholtskolen er ikke bare et teknologisk fremskridt, men også et symbol på viljestyrke og visionær ledelse i kampen mod klimaforandringer.

- Vi har kæmpet os igennem al bureaukratiet ved at stifte et selvstændigt selskab til formålet. Dette nye selskab har gjort det muligt for os at tage et stort skridt mod CO2-neutralitet. Vi ønsker at dele vores erfaringer med andre kommuner og regioner for at lette processen og fremme bæredygtige initiativer, siger Borgmester Ole Bondo Christensen (S).

For at realisere projektet har Furesø Kommune oprettet et selvstændigt selskab, der har håndteret alle de nødvendige aftaler, herunder el-handelsaftaler, revisionsaftaler, administrationsaftaler og udarbejdelse af en forretningsplan. Dette baner vejen for en lettere og mere effektiv opsætning af solceller i kommuner og regioner landet over.

I modsætning til Farum har flere kommuner, herunder København og Halsnæs, valgt at afstå fra lignende initiativer på grund af komplekse regler og ugunstige økonomiske betingelser. Men Furesø Kommunes succes med solcelleanlægget på Stavnsholtskolen viser, at det er muligt at overvinde disse forhindringer og skabe en grønnere fremtid.

Firmaet Co2Pro har som leverandør været en centrall del af denne milepæl i Danmarks grønne omstilling. Solcelleanlægget vil levere vedvarende energi til både Stavnsholtskolen og den nærliggende sportshal (Farum Arena), hvor solcelleproduktionen svarer til omkring 155% af elforbruget.

Det vil sige at man i perioder om sommeren, eksporterer grøn strøm til elnettet. På et senere tidspunkt vil solcelleanlægget blive tilsluttet et stort solcellebatteri, til lagring af overskudssolcellestrøm så skolen og hallen kan bruge endnu mere solcellestrøm i stedet for at sende det videre til elnettet.

-mo

5/7 2024
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående