Lokal varmepulje skal hjælpe landsbyer med at etablere fjernvarmeMed varmepuljen kan landsbyer i Ringkøbing-Skjern komme et skridt nærmere grønnere og billigere varme i radiatorerne.

Lokal varmepulje skal hjælpe landsbyer med at etablere fjernvarme

Økonomiudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune har godkendt oprettelsen af en varmepulje på 875.000 kr. Pengene kan søges af landsbyer, der arbejder på at finde fælles varmeløsninger til erstatning for f.eks. naturgas og oliefyr

Hvem skal nu betale?

Det spørgsmål dukker op, når engagerede frivillige har arbejdet på at undersøge, om det er rentabelt med en fælles fjernvarmeløsning i en række landsbyer i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Hidtil har det nemlig været landsbyerne selv, der har skullet skaffe penge til de nødvendige beregninger og konsulenthjælp til at få udarbejdet projekterings- og udbudsmateriale.

Men på et møde tirsdag godkendte Ringkøbing-Skjern Kommunes Økonomiudvalg oprettelsen af en ny varmepulje med 875.000 kr.

Pengene kommer fra den statslige bevilling på i alt 1.2 mio. kr., som kommunen i 2022 søgte til varmeplanlægning.  En del af det beløb blev brugt til varmescreeninger i 25 landsbyer.

Herudover finansierede de statslige midler yderligere undersøgelser i fem landsbyer, som ønskede at finde ud af, om der er opbakning og mulighed for at gå videre med fælles varmeprojekter.

De resterende 875.000 statslige kroner vil fremover ligge i en kommunal varmepulje.

Puljen kan søges af lokale initiativgrupper, borger- og sogneforeninger og lokalråd i de landsbyer, der arbejder på at etablere fælles varmeanlæg til erstatning for oliefyr og naturgas, der ifølge regeringens mål skal være udfaset i hhv. 2030 og 2035.

- En varmepulje med 875.000 kr. vil fjerne den økonomiske risiko fra de landsbyer, der ønsker at etablere fælles varmeanlæg, siger Økonomiudvalgets formand, borgmester Hans Østergaard (V), og tilføjer, at varmepuljen dermed også understøtter byrådets klimaplan.

Herudover peger han på, at varmepuljen desuden understøtter kommunens indsats for profilering og bosætning - bl.a. i landdistrikterne.

- Med krigen i Ukraine så vi, at forskellen på at opvarme sit hus med fjernvarme og f.eks. naturgas blev markant.

- Sammen med et ønske om en mere klimavenlig opvarmning har prisen på naturgas skubbet bag på et ønske om at sikre en fælles varmeforsyning mange steder, siger borgmesteren.

De 875.000 kr. i varmepuljen kan søges løbende og efter først-til-mølle-princippet.

Ansøgere skal være indforstået med, at pengene fungerer som et udlæg, der skal tilbagebetales, hvis varmeprojektet gennemføres, så andre landsbyer kan søge midlerne.

Samtidig løber kommunen den risiko, at pengene er tabt, hvis et varmeprojekt ikke bliver til noget.

-dc

7/2 2024
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående