Masser af penge i tilskudspulje til energirenoveringer

Masser af penge i tilskudspulje til energirenoveringer

Selv om produktionen af grøn strøm stiger, er det svært at følge med, fordi vi bruger mere og mere strøm. Både i produktionen og i elnettet, hvor endnu en afgift nu ser ud til at være på vej

Af Dan Bjerring

Derfor må der ifølge Dansk Håndværk flere løsninger til, hvis vi vil fortsætte den gode udvikling mod at blive CO2-neutrale:

- Sidste år kunne boligejere få tilskud, hvis de skiftede olie- eller gasfyret ud med en varmepumpe. Den populære ordning sænkede husejernes udgifter, men det betød samtidigt, at forbruget af el er steget betydeligt. Samtidigt kunne ejerne af boliger med de dårligste energimærker få tilskud til isolering og forbedringer, der sænkede huset behov for opvarmning - uanset hvilken energikilde man brugte. Men det tilskud levede en usynlig tilværelse. Der blev kun ansøgt om en tredjedel af de 100 millioner, der var i til rådighed i puljen, forklarer direktør i Dansk Håndværk Morten Frihagen.

Letter presset på el-produktionen
Det er ifølge Dansk Håndværk et alvorligt problem, at presset på el-systemet stiger og stiger. Ganske vist er godt at skifte eksempelvis el-varme ud med en varmepumpe for at spare, men det ville være endnu bedre, hvis man samtidigt sænkede boligens energiforbrug – uanset opvarmningsform.

Det ville ikke alene være en fordel for husejeren, men vil også reducere presset på produktionen af grøn energi og udbygningen af det hårdt belastede elnet:

- Vores bygninger står for næsten 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug og godt 20 procent af CO2-udledningen. Det er den gamle bygningsmasse, der er problemet. Først og fremmest bygninger, der er opført før 1980. Det er faktisk omkring 65 procent af alle bygninger i Danmark. Det er her, løsningen på de høje elpriser og de virkelige klimaforbedringerne skal findes, siger Morten Frihagen.

Se nu at komme i gang
Han opfordrer derfor staten til at gøre mere, for at boligejerne opdager fordelen ved at sænke energiforbruget - frem for blot at skifte fra en energikilde til en anden.

I betragtning af, hvor mange beskeder vi får om, at der digital post fra det offentlige, undrer det ham, at ejere af de boliger, der har det dårligste energimærker, ikke får en strøm af informationer om tilskuddet til isolering og energiforbedringer:

- Vi ved hvilke boliger, der belaster vores energiforsyning og klima. Vi ved også, at det er en god forretning for boligejerne at få huset gennemgået af en håndværker, der kan beskrive mulighederne. Og vi ved, at hvis vi ikke kommer i gang med det arbejde, så vil problemerne med elproduktion, ledningsnet og høje elpriser blot stige i de kommende år. Lader vi stå til overfor bygningsmassens femtedel af CO2-udledningen, kommer vi ikke i mål med klimamålene, mener Morten Frihagen.

Åbner igen i foråret
Tilskudspuljen til energiforbedring åbner igen i foråret. Oven i de 400 millioner, der er afsat, kan man lægge de midler, der ikke blev brugt sidste år.

Derfor er opgaven ifølge Dansk Håndværk at få gjort de relevante boligejere opmærksom på, at det er en økonomisk fordel at komme i gang:

- Og det haster, hvis landets håndværkere skal nå at gennemgå de mange bygninger og beskrive det præcise arbejde, så boligejerne er klar til at søge om tilskud om nogle måneder, slutter Dansk Håndværks direktør.

15/1 2024
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående