Slut med gas: Sweco skal hjælpe Dragør med fjernvarmenDragør på en sen sommerdag sidste år.

Slut med gas: Sweco skal hjælpe Dragør med fjernvarmen

Tårnby Forsyning har valgt arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco som rådgiver i processen med at etablere fjernvarme til forventeligt 4500 kunder i Dragør Kommune

Udfasningen af olie og gas som varmekilde er accelereret de seneste år, og i 2022 fik mere end 58.000 boliger i Danmark fjernvarme – et tal som ikke er set højere i 30 år.

Nu er turen kommet til Dragør, som de kommende år kan se frem til at få tilbudt en grønnere varmeforsyning end den gas, som primært anvendes til rumopvarmning i kommunen i dag.

Projektområdet emmer flere steder af historie, snævre gader med toppede brosten og ejendomme, som kan dateres tilbage til 1700-tallet. Det stiller store krav til en bred og dyb faglighed.

- Dragør er et af de mest spændende steder i Danmark at arbejde med fjernvarme. Den faglige kompleksitet i projektet er høj f.eks. i den gamle bykerne med smalle gader, historiske anlægs- og byggeteknikker, fredede og bevaringsværdige ejendomme og historiske levn.

- Samtidig er det et levende lokalsamfund med natur, kultur og events. Det er et byrumsmiljø, som vi har stor respekt for, og som stiller store krav til vores faglighed og evne til at samarbejde med alle involverede, siger Martin Jespersen, der er afdelingschef for Energi i Sweco.

Med kontor i Ørestad er Sweco tæt på. Nærheden til Dragør og et fast rådgiverhold på opgaven er en stor fordel i de indledende faser og for det tætte samarbejde de kommende år.

Swecos fagpersoner har været på flere besigtigelser i Dragør for med egne øjne at se realiteterne og være i stand til udarbejde det bedst mulige løsningsforslag.

- Sweco er en virksomhed med mange års erfaring med fjernvarme og store anlægsprojekter. Det er samtidig en sidegevinst, at Sweco har et stort lokalkendskab til Dragør Kommune, idet Sweco gennem 20 år har været kommunens husrådgiver, siger Raymond Skaarup, der er direktør i Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarme.

Opgaven med at rulle fjernvarmen ud de kommende år kræver et væld af forskellige kompetencer, som udover fjernvarme og anlægsteknik indbefatter alt fra trafikplanlægning, miljø og myndighedsbetjening til kvalitet, risiko og bæredygtighedshensyn.

Med afsæt i disse kompetencer skal Sweco yde tværfaglig rådgivning på de kommende års fjernvarmeprojekter i Dragør igennem planlægning, projektering og byggeledelse i tæt samspil med Tårnby Forsyning Dragør Fjernvarmes projektledere.

De to parter har indgået en fireårig rammeaftale med mulighed for fire års forlængelse et år ad gangen.

-dc

11/1 2024
  • Artelia overtager Kuben Management

    Artelia overtager Kuben Management

    lavenergi ›Frasalget sker som led i en strategisk fokusering af NRGi-koncernen, mens Kuben Management får en ny ejer med stærke kompetencer inden for det byggede miljø.
  • Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    Ny teglserie er brændt udelukkende med brug af biogas

    tag-tagsten ›Produktnyhed: Med en ny serie danskproducerede skærmtegl vil Komproment imødekomme byggebranchens stigende krav til materialer og dokumentation. Det er første gang, at Komproment lancerer en beklædningstegl produceret på et dansk teglværk
  • Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    Kan et nedlagt landbrug transformeres til et nyt varmeværk i Rønde?

    lavenergi ›Et gammelt landbrug kan danne rammen om fremtidens fjernvarme i Rønde. Sammen med Arkikon undersøger Rønde Fjernvarme, om bygningerne kan omdannes til et moderne, elektrificeret varmeværk, der også gavner lokalområdet
  • Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    Albertslund har fået en multihal med store, grønne ambitioner

    facader ›Både vinduer, facader, tag og indeklima er tænkt i en grøn retning i hallen, som er opført for Next Vestskoven Gymnasium. Byggeriet omfatter udover hallen, en sidebygning i to etager med foyer, omklædning, depotrum, teorilokaler og opvarmningslokaler
  • Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    Husejerne forbereder sig på de kolde og mørke måneder

    lavenergi ›Markant flere søger håndværkerhjælp til varmepumper, vinduer og døre. Opgaver om boligens varmekilde og klimaskærm steg samlet 57 procent i tredje kvartal, viser Håndværkerindekset fra 3byggetilbud.dk
  • Slut med at reagere på bagkant

    Slut med at reagere på bagkant

    indeklima ›Nyt DTU-forskningsprojekt med data fra 2000 danske lejligheder skal undersøge, hvordan dårligt drevet ventilation og usynligt energitab driver varmeregningen op. Målet er et digitalt varslingssystem, der kan opdage problemer på forkant
  • Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    Siloopdelt bygningsautomatik forhindrer optimal drift og energibesparelse

    lavenergi ›BR18 skulle skubbe gang i intelligent og effektiv bygningsautomatik, men ifølge KNX-branchen spænder kortsigtet økonomi, entrepriseopdeling og manglende kompetencer ben for, at større bygninger får det fulde udbytte af automatikken
  • Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    Beboere går mod dyr varmeregning uden at vide, hvad de har betalt hidtil

    lavenergi ›Hver anden ved ikke, hvad opvarmningen af deres hjem koster. Alligevel bekymrer næsten alle sig om stigende energipriser. Det har de også grund til – varmeregningen vil næsten uundgåeligt blive langt større i det kommende år end i det foregående