Nyt vindue med stenuld udvendigt
GreenFront er en helt ny vindueskonstruktion med en vedligeholdelsesfri og højisolerende front af stenuld udvendigt og traditionelt fyrretræ indvendigt
GreenFront er en fortsættelse af Outrup Vinduer & Døres unikke samarbejde med Rockwool. Resultatet er GreenFront vinduet, der er udviklet og testet af Rockwool. Vinduet består af en front af stenuld, højisolerende 3 lags rude og indvendigt trækonstruktion. Vinduet er designet til at ligne et traditionelt trævindue med 90 graders samlinger. Den vedligeholdelsesfrie front er robust og kan, ved en eventuel skade, repareres. Fronten af stenuld er stærk, så den modstår vejrliget – også langs de danske kyster.
- Det er igen lykkedes os at udvikle et nyt produkt sammen med Rockwool. Med hver vores teknologiske kompetencer har vi konstrueret et vindue, der er i stand til at opfylde alle krav til moderne byggematerialer – både på kort og lang sigt, siger Mogens Ringgaard, direktør og ejer af Outrup Vinduer & Døre.
Energibesparende og miljøvenligt
GreenFront lever op til de forventede energikrav i BR2020. Vinduet er klassificeret i energiklasse A med en U-værdi på 0,85 og en Eref på +1 med standardglas. Imponerende energimæssige data, der naturligvis bidrager til at holde på varmen og reducere energiforbruget.
Samtidig er det et bæredygtigt produkt med træ og stenuld, som er genanvendelige naturmaterialer.
GreenFront er nem at montere for professionelle håndværkere. Der er ingen udvendige drænhuller, og der kan fuges til forkant på alle 4 sider.
Fremsynet løsninger til alle boliger
GreenFront serien er velegnet til både renovering og nybyggeri og matcher alle typer boliger. GreenFront vinduet er forsynet med 129 mm karm, der evt. kan dække gamle fuger – og er derfor særligt velegnet til renoveringsopgaver.
Boligejeren kan sove trygt om natten. Dels giver Outrup 10 års garanti på både vinduet og på overfladebehandlingen – og yderligere er serien monteret med ekstra modstandsdygtige sikringsbeslag og hagekolver, hvilket gør det betydeligt sværere at bryde ind i huset.
Dansk produceret
Outrup Vinduer & Døre har producerer vinduet i Danmark:
- Gode håndværksmæssige traditioner kombineret med et moderne og strømlinet produktionsanlæg sikrer en høj kvalitet til konkurrencedygtige priser, siger Mogens Ringgaard, direktør og ejer af Outrup Vinduer & Døre.
- Vi har store forventninger til GreenFront. De første reaktioner har været særledes positive, forklarer han. Outrups sortiment forhandles udelukkende via tømrer-, snedker- og glarmestre over hele landet.
- mir